Denne roman er en fortsættelse af Huset med den blinde glasveranda, 1983. Hovedpersonen Tora, der er i pubertetsalderen, oplever det som noget positivt, at hendes stedfar, Henrik, der gørhyppige seksuelle tilnærmelser til hende, er blevet fængslet for ildspåsættelse. Så kan hun være i fred for ham så længe. Et andet lyspunkt er, at der er udsigt til at komme på realskole påfastlandet efter konfirmationen. Men Henrik kommer hjem igen inden, og det bliver til voldtægt. Tora har ikke nogen, hun kan henvende sig til med sin skam og fortvivlelse. Hun tager af sted tilrealskolen og oplever for første gang i sit liv at blive accepteret af de andre unge, at være med, at være til fest. Og derefter bliver alt sort fortvivlelse, da hun opdager, at hun er gravid medHenrik. Hun tør ikke røbe det og klarer at skjule endog fødslen af det dødfødte barn. Og dog ender romanen positivt med, at Tora tør gå fremad mod menneskene. Miljøskildring og tidsbilledet fra50'erne er meget overbevisendeskildret. Bogen er særdeles velskrevet, og den giver et godt portræt af det lille øsamfund sammen med en intens, rystende skildring af Toras udvikling. Det er en varmog medfølgende bog, som er lettilgængelig og kan bruges bredt på linie med 1. bind.