Det tabte guld

På den dag, der kunne have været deres guldbryllupsdag, mødes et tidligere ægtepar i et sommerhus. Her markerer de dagen ved at tale om alt det, de ikke kunne eller magtede at tale om, da de var gift. En lavmælt og sørgmunter fortælling for det modne publikum.

Selv om de ikke nåede at være gift i 50 år, aftaler jeg-fortælleren Lorens og hans tidligere hustru Hanne at markere dagen ved at tilbringe den sammen i hans sommerhus. Hanne har en anden mand nu, mens Lorens siden skilsmissen har været alene. De fik aldrig børn, og det er et af de helt tunge temaer i deres ægteskab, som de denne dag får talt meget om. Også meget mere, end da de faktisk var gift, og Lorens' forfatterdrømme kom på tværs af meget.

En både rørende og troværdig fortælling om et ægteskab, der ikke holdt trods de bedste intentioner. Alt det, Hanne og Lorens aldrig fik talt højt om, er de sig begge helt bevidste nu. Og Lorens er også selv klar over, at det langt hen ad vejen, var hans forfatterdrømme, der dikterede dagsordenen. Hanne ønskede brændende at få børn - han ønskede blot at skrive og blive anerkendt for det. Ingen af dele lykkedes. Der er flere fine, næsten filosofiske, betragtninger undervejs, ligesom det selvransagende fra Lorens' side er smukt at læse.

Alderdom og ægteskab har forfatteren også tidligere skrevet om - fx i SensommermørkeFugls føde, mens Lorens' altoverskyggende forfatterambitioner sender tankerne tilbage til Fugls føde af Peter SeebergAlderdom og ægteskab har forfatteren også tidligere skrevet om - fx i Sensommermørke, mens Lorens' altoverskyggende forfatterambitioner sender tankerne tilbage til af Peter Seeberg.

Læs hele vurderingen