"Det tavse forår" fra 1962 er et vigtigt værk i den internationale miljøbevægelses historie. Med udgangspunkt i videnskabelig dokumentation advarer Rachel Carson mod ukritisk brug af pesticider som DDT, og hun beskriver, hvordan kemikalierne ophobes i naturen og i mennesker. For læsere med interesse for natur, miljø og samfund.
Rachel Carson er en af pionerstemmerne i miljøbevægelsen. Hendes bog indledes med fortællingen om en by, hvor naturen er blevet tavs som følge af menneskeskabte giftstoffer. Carson gennemgår herefter pesticidernes historie, deres kemiske egenskaber og deres konsekvenser for jord, vand, dyreliv og menneskers sundhed. Hun argumenterer for, at kampen mod skadedyr er blevet ført med metoder, der skader langt mere, end de gavner. Udkom første gang på dansk i 1963. Seneste udgave er Det tavse forår fra 1969.
Bogen er både et videnskabeligt værk og et stærkt debatindlæg. Teksten bygger på forskning, rapporter og ekspertviden og er formidlet i et klart og læsbart sprog. Carson formår at gøre komplekse sammenhænge forståelige og skaber samtidig en følelse af alvor og ansvar. Eksempler og data afspejler bogens alder, men det centrale budskab er fortsat aktuelt. Menneskets indgreb i naturen har konsekvenser, og det kræver omtanke og langsigtet tænkning, når man anvender fx pesticider. Bogen regnes med rette som et hovedværk inden for moderne miljølitteratur.
David Attenboroughs Et liv på vores planetIntet bliver som før og Naomi Kleins Intet bliver som før beskriver nutidens miljøkriserDavid Attenboroughs Et liv på vores planet og Naomi Kleins beskriver nutidens miljøkriser.