Klassisk erindringsværk af Tove Ditlevsen om hendes barndom og ungdom. For læsere af Tove Ditlevsen samt læsere af biografier om store personligheder indenfor dansk kultur og litteratur.
Bogen er genudgivet i ny samlet udgave. Biografien følger Tove Ditlevsen fra de tidlige barndomserindringer på Vesterbro under fattige kår og frem til 1939 hvor hun får udgivet digtsamlingen "Pigesind" med den velkendte slutsætning "I aften vil jeg være alene med den, for der er ingen, der virkelig forstår, hvilket mirakel det er for mig". Det er et erindringsværk som indeholder temaer om det fattige Danmark i tiden mellem 1. og 2. verdenskrig, herunder om køns- og klasseforskelle.
Bogen må betegnes som et af de store danske klassiske erindringsværker. Det klæder den nye udgave med et ungdomsfoto at Tove Ditlevsen, som sikkert vil appellere mere til den yngre generation.
Udkom oprindeligt som to særskilte bind i 1967 og er senest udkommet under titlen "Det tidlige forår" i en samlet 5. udgave i 1998. Skrifttypen i nærværende nye 6. udgave er en anelse større og forsiden er ændret til et ungdomsfoto af Tove Ditlevsen med en smøg i munden. Af nyere litterære biografier kan sammenlignes med Drømte mig en drøm.