Film / fiktion til børn / børnefilm

Det unge geni T. S. Spivet


Beskrivelse


T.S. Spivet bor på en gård i Montana. Hans mor er besat af græshopper og biller, hans far er bidt af en gal cowboy, og T.S. har svært ved at finde sin plads i familien. Da han opfinder en evighedsmaskine og vinder den prestigefulde Smithsonian-pris beslutter han sig for at rejse alene tværs over USA.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2017

af

af

Christine Christensen

d. 31. maj 2017

Vidunderlig og fantasifuld familiefilm om T.S. Spivet og hans fantastiske rejse på et godstog gennem USA. For alle fra 11-99.

Tekumseh Spurv Spivet bor på en gård i Pioneer Mountains med sin farverige familie. Hans mor er besat af græshopper og biller, hans far er bidt af en gal cowboy, og hans storesøster drømmer om at blive Miss America. Hans tvillingebror Layton taler familien ikke ret meget om. Layton døde i en skudulykke som T.S. føler sig ansvarlig for og savnet er ved at splitte familien ad. Da T.S. opfinder en evighedsmaskine og vinder den prestigefulde Smithsonian-pris, beslutter han sig for at rejse tværs over USA for at modtage prisen og ære sin bror. Rejsen bliver lang og T.S møder en række spøjse personligheder undervejs.

Virkelig dejlig lille film i et magisk univers med en helt særlig stemning. T.S. er mildest talt usædvanlig - et opfindergeni, der elsker at kortlægge verden omkring sig, en eftertænksom og gammelklog lille fyr, der samtidig bare er et barn, et barn, der laver fejl, bliver bange og savner sin familie. Det er en film om at leve videre trods sorg og savn og om at favne sin familie selvom den mildest talt er pudseløjerlig.

Baseret på bogen af samme navn og instrueret af Jean-Pierre Jeunet, der mest er kendt for sine fantastiske film til voksne, men som her viser sit talent for et yngre publikum. Minder på flere måder om Ekstremt højt og utrolig tæt på.