Bøger / skønlitteratur / roman

Det var altid dig


Beskrivelse


Morgan ønsker ikke, at hendes 16-årige datter, Clara, skal begå de samme fejl, som hun selv begik som ung. Men da den ultimative sorg og det største svigt rammer deres lille familie, søger de begge trøst hos de helt forkerte. Rørende kærlighedshistorie for alle, der elsker en god tåreperser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2021

af

af

Maria Sjøblom

d. 26. apr. 2021

Morgan ønsker ikke, at hendes 16-årige datter, Clara, skal begå de samme fejl, som hun selv begik som ung. Men da den ultimative sorg og det største svigt rammer deres lille familie, søger de begge trøst hos de helt forkerte. Rørende kærlighedshistorie for alle, der elsker en god tåreperser.

Morgan og Chris møder hinanden som helt unge. Chris er udadvendt og elsker at feste. Morgan er helt modsat stille og rolig, mens hendes lillesøster Jenny ligner Chris. Jenny er kæreste med Jonah, som er fornuftig og eftertænksom lige som Morgan. De to umage par nyder deres ungdom, indtil Morgan bliver gravid. Chris og Morgan gifter sig, og Morgan dropper at læse videre. 16 år senere synes datteren, Clara, at Morgan er jordens kedeligste menneske. Både hendes far, Chris, og hendes moster, Jenny, er meget nemmere at tale med og forstår at have det sjovt. Da en voldsom tragedie rammer familien, kan Morgan og Clara slet ikke finde hinanden og søger i stedet trøst hos de eneste, som de burde holde sig fra.

Denne bog er både velskrevet, rørende og hjertevarm. Colleen Hoover skriver som altid, så tårerne vælter frem i øjenkrogen og hjertet banker åndeløst, mens hendes hovedpersoner kæmper sig igennem deres sorg. Den sammenvævede fortælling med både moderen og datterens ungdom gør bogen levende og interessant.

Læs også danske Kathrine Nørregaards Løgnerens hus om svigt og hemmeligheder i familien.