Bøger / skønlitteratur / roman

Det vi glemte


Beskrivelse


Den unge kunstmaler Steen forelsker sig i starten af 1980'erne i kollegaen Agnes, der har et forhold til hans bedste ven Erik. Men Erik er gift med Vivi, så Steen bliver ved med at håbe på en chance hos Agnes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2013

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 20. sep. 2013

Henvender sig til læsere af generations- og udviklingsromaner, primært kvinder, der kan spejle sig i problematikkerne og perioden.

Forfatteren udgav i 2003 romanen Sting. Denne roman har den forrige romans hovedperson, som en af bipersonerne og følger en gruppe unge op gennem 80'erne og 90'erne. Agnes og Steen tilhører begge kunstnergruppen Stella. Steen er forelsket i Agnes, der har et forhold til Steens bedste ven Erik. Erik er gift med Vivi, så Steen bliver ved med at håbe på en chance hos Agnes. Romanen følger udviklingen i forholdet mellem de tre hovedpersoner gennem ca. 20 år og har især fokus på hverdagsliv, ligestilling og forholdet mellem kønnene. Plottet er som udgangspunkt udmærket, men det meget detaljerede næsten omstændelige sprog gør fortællingen lang, og handlingen kommer ikke til at virke helt troværdig.

Louise Boije af Gennäs har skrevet en svensk generationsroman, Højere end alle himle, der tematisk kan minde om denne og henvender sig til den samme målgruppe. Sprogligt minder bogen med sine mange hverdagsdetaljer mere om forfattere som Bjarne Hatting og Synnøve Søe.

Lidt for lang generationsroman, der i et detaljeret sprog og med fokus på kønsroller og ligestilling, følger en gruppe unge og deres indbyrdes forhold gennem to årtier.