Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det vildeste bogmonster


Beskrivelse


Billedbog. Det vilde brølemonster i skoven forvandler sig til et fredeligt bogmonster, den dag han lærer at læse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2012

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 22. feb. 2012

Billedbog til oplæsning for børn fra 4 år med den for børnebibliotekerne meget vigtige morale, at bøger kan ændre både liv og adfærd til det bedre. Den energiske og stærkt kolorerede forside virker tiltrækkende.

Bogen er fransk og hverken forfatter eller illustrator kendes i Danmark i forvejen. De har lavet en humoristisk billedbog om det slemme brølemonster, som bruger sin tid på at skræmme skovens gæster, indtil den dag han møder litteraturen i form af en billedbog, som en lille pige taber af bare skræk. Han får lært at læse, og hans læseglæde smitter så meget, at alle de andre monstre bliver smittet af den, og så er det endegyldigt slut med ballade og skræmmeri. Den gode litteratur har tæmmet dem. Bogens styrke er de humoristiske, naive og livlige illustrationer. I stærke røde og orange farver myldrer monstre overalt på opslaget og skaber et meget dynamisk udtryk. Sproget er egnet til oplæsning.

Der findes flere bøger, som hylder glæden ved bøger og læsning fx Mor Muh læser (11/42) og Bogbjørnen Otto (11/22).

En hyggelig bog med glade illustrationer og et sympatisk budskab, som vi i branchen jo kun kan være enige i.



Informationer og udgaver