Dette er ingen dagbog

En psykologisk dagbogsroman for unge om psykisk sygdom og selvmord i familien. Forsiden er enkel og markant og passer godt til bogen, men den skal nok have et par ord med på vejen for at blive lånt ud til især piger fra 14 år.

Det er en vred bog, men bogens hovedperson Bou på 16 har også grund til at være vred, for hans psykisk syge mor begik selvmord for et par år siden efter et liv, hvor hun ikke har fungeret som en del af en ellers god familie. Men nu er det Bous tur til at bide i græsset, og som et forsøg på terapi har hans far sat ham til at føre dagbog. En udmærket terapiform skal det vise sig, for Bou får på den måde bearbejdet den enorme vrede, han bærer på, og han får sat ord på sit liv, sin fortid og de følelser, han er ved at udvikle for en jævnaldrende, og da vi forlader ham efter nogle måneder, er han lettet og fortrøstningsfuld, og læseren har fået et lille indblik i, hvor tungt det er for en familie at have en syg mor, der træffer en så radikal beslutning. Dagbogsstilen gør bogen hurtig og vedkommende at læse. Forfatteren er hollænder og ikke før udgivet her.

Selvmordsbøger handler mere om dem, der overvejer det, ser det ud til. Men der er fx Jay Ashers Døde piger lyver ikke (14/08), hvor en efterladt ven fortæller, og en rigtig god bog om have en psykisk syg mor er Minnas mareridt af Åsa Strollo Anderberg (10/37).

En vedkommende og hurtigt læst bog om et alvorligt emne, som kan læses af unge, der interesserer sig for problemorienterede bøger.

Læs hele vurderingen