Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Diali


Beskrivelse


Dahlia er født og opvokset i Roneoak, et samfund der ligger ved kysten. Det samme er Cawi. De er bedste venner, som søster og bror, uden at være det. Noget truer det lille samfund og Cawi fornemmer det.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2017

af

af

Charlotte Jakobsen

d. 29. aug. 2017

Dahlia er født og opvokset i Roneoak, et samfund der ligger ved kysten. Det samme er Cawi. De er bedste venner, som søster og bror, uden at være det. Noget truer det lille samfund og Cawi fornemmer det. Til unge læsere af fantasy og young adult.

Dahlia styrer sammen med sin veninde Liz både skole og omgangskreds og får tingene som hun vil have dem. Hun er sjælevenner med Calen, der går under kælenavnet Cawi. De er vokset op sammen. Dahlias forældre døde da hun var barn og Cawis forældre tog hende til sig som var hun deres egen. Der er mangel på stort set alt i Roneoak, det lille samfund Dahlia og Cawi bor i, og de må kæmpe for at få tingene til at fungere. Cawi fornemmer at noget truer Roneoak, men ingen tror på hans forudanelser, med undtagelse af Dahlia. Da katastrofen indtræffer er det for sent at redde Roneoak. Dahlia og Cawi overlever som de eneste og begiver sig ud for at finde andre mennesker. En rejse der fører dem gennem bjergene og de livsfarlige elektriske storme. En rejse der bliver starten på noget nyt og som ændrer alt.

Velskrevet og letlæst fantasy til unge om forelskelse og kærlighed, sex og svigt og den svære tid mellem at være ung og voksen. Men også en historie, en dystopi, om et samfund og en hel verden der er i fare og den indsats der må gøres for at redde det hele. Her spiller Cawis forudanelser en central rolle. Historien er fortalt skiftevis af Dahlia og af Cawi. Det giver læseren mulighed for at forstå deres reaktioner og handlemønstre i forhold til hinanden og fungerer fint. Bogen er første del af en planlagt serie.

Minder om serien "Ønskekræmmerens datter" hvor Ildenglen er første bog.


litteratursiden.dk

d. 8. sep. 2017

af

af

Pia Bechmann

d. 8. sep. 2017

Naturens og kærlighedens mørke sider slippes løs i en dystopisk fremtid i den interessante danske debut. Sprogligt er der plads til forbedringer. Klimaforandringer har forrykket jordens balance og ven...


Litteratursiden.dk [online]

d. 8. sep. 2017

af

af

Pia Bechmann

d. 8. sep. 2017