Film / fiktion / drama

Digging for fire


Beskrivelse


Tim og Lee er gift og har et lille barn. Familien har fået mulighed for at låne et luksuriøst byhus, men fundet af en gammel revolver og en menneskeknogle komplicerer weekenden og driver det i forvejen kriseramt par længere fra hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2016

af

af

Christine Christensen

d. 23. mar. 2016

Fundet af en revolver og en mystisk knogle giver et ægtepar to meget forskellige weekenddage. Lille finurligt hverdagsdrama til en bred målgruppe.

Tim og Lee er gift og har et lille barn. Hele familien har fået mulighed for at låne et luksuriøst byhus, men fundet af en gammel revolver og en menneskeknogle komplicerer weekenden og driver det i forvejen kriseramte par længere fra hinanden. Lee tager på alenetur i byen og mødet med en charmerende fremmed, får hende til at tage ægte- og moderskab op til fornyet revision. Hjemme holder Tim fest for en række gamle venner, der allesammen bliver mere og mere besat af at grave.

Fin, afdæmpet, almen menneskelig historie om at føle sig fanget i tilværelsens ulidelige lethed og søge spænding og eventyr i en travl og halvkedelig hverdag. De to hovedpersoner balancerer på kanten af utroskab, skilsmisse, identitetskrise og en generel følelse af, at græsset er skrigende grønt på den anden side. Begge graver - bogstaveligt og i overført betydning - dybt for at genfinde lidenskaben i et hverdagsramt ægteskab.

Både The kids are all rightThe descendants og The descendants beskriver ægteskaber i krise. Begge dog med mere tyngde end denneBåde The kids are all right og beskriver ægteskaber i krise. Begge dog med mere tyngde end denne.