Bøger / faglitteratur / vejledninger

Digital spejlrefleks


Beskrivelse


Introduktion til spejlreflekskameraet, dets menusystem, objektiver m.v. samt den efterfølgende digitale billedbehandling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Søren Møller

2006

Salget og brugen af de gammeldags filmkameraer svinder fortsat ind til fordel for digitale kameraer. Inden for digitalkameraer findes to hovedtyper. Det billigste er kompaktkameraet, som også er det mindste og nemmeste at betjene. Men spejlrefleks-typen bliver mere og mere brugt. Det har mulighed for påmontering af en lang række forskellige objektiver og har desuden en lang række andre tekniske finesser. I denne bog gennemgås fra bunden dette kameras opbygning og funktioner, og hvordan man betjener det og overfører billederne til computeren og viderebehandling derhjemme. Der er et kapitel om valg af kamera, hvor de store hovedfabrikater gennemgås, og et kapitel om de mange muligheder med udskiftelige objektiver. Illustreret med et stort antal meget tydelige fotos, tegninger og tabeller. Teksten bringer en meget stor mængde tekniske oplysninger på en godt forklaret måde, som sammen med de mange illustrationer kan bruges af fotoamatører, der vil mere end blot "knipse" nogle få feriebilleder. Der er udkommet en række af bøger om emnet, også omhandlende spejlreflekskameraet, som fx Henrik Schurmann: Fotografering med digital spejlrefleks, 2006. Bøgerne supplerer hinanden og samler op på den seneste tekniske udvikling.