Digte 1

Titlen på Anders Søgårds debutdigtsamling markerer meget passende at her startes der på noget nyt, og hans digte rummer da også ved første gennemlæsning et humoristisk-fabulerende og nysgerrigt blik på omverdenen. Det drejer sig i mange af teksterne om at genetablere det umiddelbare forhold til fortiden/erindringen og du'et før begreberne og abstraktionerne har lagt deres distancerende filter ned over oplevelsen. Udgangspunktet kan enten være konkret: Kærligheden, erindringen, ("jeg husker intet fra min barndom/ bortset fra lugten af en varm boremaskine min far/ har lagt i et svøb af flamengo"), eller mere alment formuleret i en række af små filosofiske portrætter, f.eks. af Newton der nok formulerede lovene for tyngdekraftens virkninger, men aldrig kan indfange det individuelle, konkrete: "de mange/ altid uforanderlige love/ tyder på en lovgiver/ siger du// men kender du/ lugten af et æble der giver slip på/ den gren/ det har hængt fra og falder/ med solens stråler/ en tidlig morgen klokken syv?" En del af AS's tekster er æstetisk og tematisk vellykkede i kraft af denne bobbelthed af sansning og refleksion, mens andre lidt for navlebeskuende og pseudofilosofiske handler om sig selv og dermed uvægerligt ender med at falde i den grøft som de forsøger at undgå.

Læs hele vurderingen