Digte fra Ib Michaels rejse til Mexico, hvor han blandt andet opholdt sig hos Huichol-indianerne, og fotos herfra i dobbeltudgivelsen "Digte fra Mexico 1971" og "Billeder fra Mexico 1971". For lyriklæsere og interesserede i mayakulturen.
I 1971 var Ib Michael på rejse til Mexico sammen med maleren Per Kirkeby og fotografen Teit Jørgensen. Senere rejste Ib Michael alene rundt i landet, hvor han besøgte Huichol-indianerne. I forordet til fotobogen fortæller Ib Michael, at han kun på et hængende hår kom hjem igen, idet han en dag nær var trimlet ned ad et bjerg, hvor han kunne have slået sig fordærvet, fordi han var skæv af den lokale peyote-kaktus. I den tilstand er en række af digtene også skrevet, fortæller han. Digtene er kronologisk anført og gengiver sanseindtryk fra det tørre og støvede landskab: "og gennemsigtig af vinden / fremkaldes kroppen / på stenen". Fotografierne viser folkelivet og bjerglandskaberne.
En smuk lille dobbeltudgivelse, der bør læses sammen. Ib Michaels forord til fotobogen er meget informativt og interessant, og det giver en god baggrund for at læse digtene.
Digtene har været bragt i Ib Michaels rejsedagbog Det lukkede øjeMexicocitydigte, der udkom i en 2. udgave i 1997. En anden rejsende til Mexico er Thomas Boberg, som i 2017 udgav MexicocitydigteDigtene har været bragt i Ib Michaels rejsedagbog Det lukkede øje, der udkom i en 2. udgave i 1997. En anden rejsende til Mexico er Thomas Boberg, som i 2017 udgav .