Der er gået fjorten år siden Merete Torp udgav sin første digtsamling, Digte, 1982. At hendes anden bog først foreligger nu er dog langt fra ensbetydende med at hun har været fraværende fra den litterære scene, idet hun lige siden debuten har indtaget en helt central placering i sin generation af lyrikere. Teksterne i denne nye samling har dog også for de flestes vedkommende tidligere været offentliggjort i tidsskrifter og antologier, men det forhindrer ikke at der er tale om en sproglig og tematisk meget homogen bog. "tankerne springer så let i dag udad/ og indad" hedder det i en af samlingens centrale tekster, der trækker to hovedspor gennem disse komplekse digte: en bevægelse indad mod det personlige og eksistentielle, ofte formuleret omkring oplevelser af smerte og tab, og udad mod en kosmisk erfaring af jeget som indfældet i større og mere omfattende sammenhænge. Lette er MTs digte langt fra med deres lag på lag af betydninger og en stadig vekslen mellem en klassisk lyrisk diktion, (som f.eks. i det smukke indledningsdigt "Giv os begyndelsens ord"), og en mere brudt og springende syntaks. Hendes digte er - med et billede fra samlingen - som en skrøbelig "spindelvævsannonce", der brister ved alt for håndfast berøring. Her er ingen entydige budskaber, men stof til mange gennemlæsninger, hvor man hver gang vil finde noget nyt.