"Som skovduens kurren, når bygen er nær - støvregn pudrer luften, solskin vender tilbage - vågner jeg renset, smelter jeg idet jeg stiger op; jeg høster den ny himmel." Den franske digter René Char var ven med Paul Eluard og bevægede sig som denne fra surrealismen mod en mere klassisk lyrik med udgangspunkt i natursansninger, med flittig brug af paradokser og med et avanceret billedsprog. På dansk foreligger et enkelt udvalg af René Chars digte i Ebbe Trabergs oversættelse: Digte og prosa fra 1959. Det nye udvalg følger digterens produktion frem til 1974 og giver dermed de danske læsere mulighed for at udvide bekendtskabet med en betydningsfuld skikkelse i fransk poesi. Det er ganske vist ikke mange tekster, man præsenteres for i Digte og aforismer - 17 korte digte og 18 aforismer om poesiens væsen - men trods samlingens ringe omfang er det fint med en udgivelse, som kan henlede opmærksomheden på et originalt og centralt forfatterskab i efterkrigstidens fransksprogede lyrik, og som kan give læseren lyst til at udbygge bekendtskabet med René Char. "En aften kom, da hjertet ikke længere genkendte sig selv i de ord, det sagde for sig selv./ Digteren sprænger båndene til det, han rører ved. Han belærer ikke om hensigten med dem".