Kærligheden skildret i selvbekendende knækprosa er blevet et så udbredt fænomen, at man nok kan trænge til variation. Ganske vist handler disse digte også om kærligheden, men de er skrevet iet sprog af stor poetisk skønhed. De handler ikke om noget konkret, men i flere næsten haiku-agtige digte fornemmes kærlighedens uhåndgribelighed: Svanens næb/ under vingen/solen/bag/skyen. Og hvorsvært det kan være for de elskende at forstå hinanden: hvor langt skal man rejse/ud i rummet før/ kroppen langsomt opløses/midt i ordet/og sætningen står bundet i/ lysende striber i/den standsedeluft/mellem sjæl og sjæl. - Digtene er egentlig svære at beskrive, men man fanges ind af deres smukke tone og stemning. - Merete Torp har i mange år haft digte i bl.a. Hvedekorn, men dette erhendes første samlede udgivelse. En meget fin debut, og der må være mange læsere til disse smukke digte. For de fleste biblioteker.