I Lyrikbiblioteket er turen nu kommet til Otto Gelsted, og det er virkelig et glædeligt gensyn, for udover originaloplagene foreligger der kun to samlinger af Udvalgte digte, én fra 1938 og énfra 1957, så det er ikke spor for tidligt, at et halvt hundrede digte nu igen er tilgængelige i den lille fine og handy serie. Måske er samlingen ikke repræsentativ for Gelsteds produktion - desamfundskritiske og politisk inspirerede digte er ikke med her, og desuden var Gelsted jo også en meget vidende og produktiv kunst- og kulturkritiker og oversætter. Men til gengæld er de hermedtagne digte beviser på, hvor fremragende en lyriker han var. Umiddelbart er hans digte rene, klare, enkle og tidløse, hvad enten det er naturen, en tanke eller en stemning der ligger til grund,men de viser også hans stadige kamp for at opnå denne ro og klarhed. - Og så er der jo det gode ved sådanne digtudvalg - man får lyst til at læse alle digterens øvrige digte.