Poul Borum har med denne bog sat sig for at fortælle litteraturkendere noget om Grundtvig og Grundtvigkendere noget om litteratur. Hans tese er, at Grundtvig er vor tids største digter, som målæses historisk og levende. Borum forkaster Grundtvigforskernes "brud"teori og ønsker ikke at opdele G. i en masse roller; sin hovedtese søger han dog belyst ud fra Grundtvigs produktion i allegenrer og former. Bogens otte kapitler spejler hinanden to og to i fire kredse, yderst: mangfoldigheden og enheden (1 og 8), dernæst: myte og liv (2 og 7), historie og åbenbaring (3 og 6) oginderst: syn og sang (4 og 5). - Bogen er til tider ret polemisk, den kan virke uoverskuelig og er absolut for viderekomne; ind imellem rummer den dog mange glimrende digtfortolkninger. Vel er desubjektive, men målet er i første række at få folk til selv at læse Grundtvig - med åbne øjne og øren - og erkende læsningens treklang: nærvær, skjult nærvær og fravær. Bogen vil næppe få de storeudlån, men den erselvskreven i alle velassorterede Grundtvigsamlinger.