13 digte om, hvordan kærligheden kan opleves som sammensmeltning og løsrivelse på én og samme tid. De er komplekse og ligetil på samme tid.
"Digtet" af Cecilia Engelbrecht Heick er en række musikalske kærlighedsdigte. Fra første til sidste digt kredser digter-jeget om et elsket og til tider uundværligt "du". Det handler om at leve, spejle og drømme igennem hinanden som én krop, ét sind, der i sidste ende knuses og deles i to. Indbindingen er holdbar i stift karton, siderne er tykke og digtene står kun på højre side.
CEHs digte er betydningsmætte og musikalske afsøgninger af, hvordan man kan finde kærligheden og sig selv i en anden. De er vedrørende, når de beskriver kærlighedens nuancer, som her i "Salme": "Du vil altid være i mit hjerte,/så jeg kan være i mig selv." eller i digtet "Spejling": "Du er mit spejl./ Men når jeg ser dig i mig,/ er jeg smuk." Den slags sammensmeltninger kan man læse flere gange og stadig tænke over dem. Når digtene så bliver hængende i et sprog, som forsøger at nuancere og beskrive yderligere, så falder poesien en lille smule i baggrunden og følelsen tager ubehjælpsomt over. Derfor er de små kompositioner også bedst, hvorimod de længere tekster ofte bruser over af betydning.
"Digtet" minder mig om Synet af lysDigtet er en kriminalroman af Pia Tafdrup, men også om Digtet er en kriminalroman af Stine Bork"Digtet" minder mig om Synet af lys af Pia Tafdrup, men også om af Stine Bork.