Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Dilan Dino og Sofie Stegosaurus


Beskrivelse


Dilan og Sofie er ikke så modige, men når vennerne hjælper, tør de meget mere. Billedbog om venskaber, for børn fra 3 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2023

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 3. mar. 2023

Dilan og Sofie er ikke så modige, men når vennerne hjælper, tør de meget mere. Billedbog om venskaber, for børn fra 3 år.

Dilan Dino vil gerne være med til at lege, men han er lidt bange for vand. Heldigvis dukker Sofie Stegosaurus op og leger med ham, og når man har en god ven, er det faktisk sjovt at plaske og lege i vand. Sofie er ret bange for monstre og er alt for træt til at lege med sine venner om dagen, fordi hun er vågen hele natten. Vennerne vil hjælpe hende, og sammen går de ud om natten og viser Sofie, at der ikke er noget at være bange for. Sigge Skildpadde er ny på stranden og gemmer sig i stedet for at svare, når de andre spørger ham om noget. Sigges mor fortæller ham, at han kan bruge nogle magiske ord, som gør det lettere at snakke med nye venner. Kirsten Klovnefisk har mange gode venner, og hun kan slet ikke vælge, hvem der er hendes bedste ven. Men det er heller ikke nødvendigt, for de er alle bedste venner. 2 billedbøger med 2 korte historier i hver, som alle handler om venskaber og har dyr som hovedpersoner.

De små historier er enkle og hurtigt læst, med let tilgængelige budskaber om værdien af gode venskaber. Det er sjove og glade tegninger, i en Disney-agtig stil, som vil tiltale børnene, med deres nemt afkodelige følelsesmæssige udtryk.

Lignende universer er Disney Pixar fortællingerne, fx Find DoryInderst inde og Inderst inde, om dyr og om følelserLignende universer er Disney Pixar fortællingerne, fx Find Dory og , om dyr og om følelser.