Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Dimserier


Beskrivelse


10 "dimsede" farve- og mønsterrige opskrifter på lampeskærm, pulsvarmere m.m.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2013

af

af

Conni Boll Christensen

d. 26. aug. 2013

Strikkebogen Dimserier har undertitlen "noget du også kan strikke", fordi du sagtens kan strikke lidt utraditionelle ting, som fx betræk til høretelefonens ledninger, et etui til menstruationsbind eller en lampeskærm. For rutinerede strikkere.

Bogen indeholder opskrifter/anvisninger på 10 forskellige strikkede dimser. En vest i gobelinstrik, halstørklæde og pulsvarmere i fletstrik, en hue, et bolero-sjal, halstørklæde med pompon, bukser/knickers og luffer. Sidstnævnte strikket af såkaldte magiske garnnøgler. Det er en garnnøgle, du selv har viklet op af mange forskellige farver garn i forskellige længder, hvilket giver et meget farvestrålende udtryk, som er gennemgående for bogens produkter. Bogen indeholder udover fotos, opskrifter og mønsterskemaer også måleskema og anvisninger på produktion af magiske nøgler.

Charlotte Kaae har en strikkeblog og har tidligere udgivet Krydret strik. Hendes produkter adskiller sig fra den nordiske strikkekultur ved at være meget farvestrålende i stil med Kaffe Fassett. De norske strikkemænd Arne & Carlos strikker også utraditionelle ting.

10 opskrifter for dygtige strikkere, der gerne går nye strikkeveje. Anskaffes på baggrund af erfaringerne med Krydret strik.


Håndarbejde nu

Årg. 49, nr. 3 (2014)

af

af

Pia Jean Martinussen

Årg. 49, nr. 3 (2014)