Bøger / faglitteratur

Din farvepsykologi


Beskrivelse


Gennem en psykologisk farvetest og Jungs arketyper laves en personlighedsanalyse, der giver ny viden om farvernes betydning. Med meditative og terapeutiske øvelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2012

af

af

Mette Fersum

d. 26. apr. 2012

Bogen henvender sig til dem, der har interesse for farvers betydning og indvirkning på psyken. Bogen er skrevet som en selvhjælpsbog.

Hultberg er psykolog har tidligere skrevet Aldrig mere stress, 2008, og Bliv en vinder, 2008. I denne bog går hun i dybden med farvepsykologien, og hvordan man kan forstå sin psyke og skabe harmoni i sit liv. Bogen tager udgangspunkt i en psykologisk test, som man kan foretage til som en begyndelse. Her bruges scoringerne fra testen til en personlighedsanalyse ud fra Jungs arketyper. Hultberg beskriver teori om farvelære og præsenterer forskellige mennesker, der har beskrevet farverne, bl.a. Goethe og Newton. I anden del af bogen beskæftiger hun sig med farver og personlighed og hvilken betydning arketyperne har. Tredje del handler om farveterapi, og det kapitel er meget selvhjælpsorienteret, idet man bl.a. skal visualisere og tage afsked med sine yndlingsfarver og åbne op for sine hadefarver. Ligeledes kan man lære at integrere sine farver privat, i arbejdet og professionelt. Sidste del handler om farver og spiritualitet, og hvordan man kan håndtere konflikter, heale sygdom og belastning. Generelt er der mange øvelser som man fordybe sig i. I bogen medfølger en cd med "Øvelser til din farvepsykologi", indtalt af forfatteren.

Bogen ligner Din farvetype - dit liv : din psykiske & spirituelle dna, 2005.

En bog om farvepsykolgi, som kommer hele vejen rundt om emnet, og som også medtager den mere spirituelle tilgang til farverne.