Bøger / skønlitteratur til børn

Dinomaskino


Beskrivelse


Billedbog. Dinomaskinoer er både maskiner og dinosaurer. De er større end du tror. De er sejere end du tror. De kan både bore, bygge, grave, feje og hvad der ellers skal til for at holde byen fin.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2018

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 24. okt. 2018

Dinomaskinoer er både maskiner og dinosaurer. De er helt perfekte på byggepladsen, hvis der skal graves, bores eller bygges. En billedbog for børn i alderen 3-5 år, som kan lide store maskiner og dinosaurer.

Dinomaskinoer er en blanding af levende dinosaurer og de store maskiner du finder på en byggeplads. De kan både bore, grave, banke, bygge og meget mere. Og så har de navne. I bogen møder du fx Grabosaurus, der er grøn og kan grave i jord og klipper; Hammersaurus, der er blå og kan bore i beton og asfalt; Smadresaurus, der er brun og bare kan blive ved, når der skal rives huse ned; eller Tromlesaurus, der er turkis og kan tromle vejen helt jævn og fri for knolde og buler. Bagerst i bogen kan du se en oversigt over alle de 12 Dinomaskinoer.

Meget flot billedbog, der i særdeleshed kan gøre indtryk på både drenge og piger, som er vilde med dinosaurer og store maskiner. Der er skruet godt op for farverne og fantasien i de storladede computeranimerede illustrationer, der også byder på både humor og detaljer. Teksten slipper godt afsted med at rime, og er sat med kæmpestore typer og rummer masser af herlige udråbsord som: "Bonk", "Skraaaaab" og "Nom-Nom". Velegnet til at læse højt med en voksen, men også god til en hyggelig bladre-stund.

Der er flere store maskiner i Den store vrimlebog om byggepladserGodt gået GravkoGumle i dinosaurernes verden og Godt gået Gravko. Og i Gumle i dinosaurernes verden kan du læse om de store dinosaurerDer er flere store maskiner i Den store vrimlebog om byggepladser og . Og i Gumle i dinosaurernes verden kan du læse om de store dinosaurerDer er flere store maskiner i Den store vrimlebog om byggepladser og Godt gået Gravko. Og i kan du læse om de store dinosaurer.



Informationer og udgaver