Line og Kioko finder en mystisk maskine med en stor grøn knap - og en kuvert, hvor der står "forsigtig". Hvad mon der så sker? For 7-9-årige.
To nye bøger i serien "Carlsens Læsestart". I "Dinosaurer i kamp" hører vi om vennerne Line og Kioko, som finder en kasse i et skur i Lines have. I kassen er en maskine med en stor grøn knap. Der er også et brev, hvor der står, at de kan blive sendt tilbage i tiden på eventyr, hvis de trykker på den grønne knap - og det gør de! I "Fanget i sumpen" er Line og Kioko igen på rejse tilbage i tiden, og rejsen indebærer både spændende og farlige oplevelser med dinosauren Iguanodon. Der er illustrationer i farver på alle sider, og teksten er sat op i afsnit på 1-4 sætninger. Forrest er en side til forældrene med information om serien og råd til, hvordan de kan understøtte deres barn til at får den bedste læsestart. Bagerst er fakta om de omtalte dinosaurer i bøgerne. Bøgerne har hårdt omslag.
To gode, hyggelige og spændende historier om venner og drømmen om eventyr, her med fokus på mødet med dinosaurer. Illustrationerne understøtter forståelsen af teksten, og fortæller også mere, end man kan læse sig til, fx er der en hund med, og den har sit helt eget eventyr.
Hvis man har lyst til at læse andre letlæste bøger om venner og spænding, kan det fx være Tre venner og en skatMysteriealarm - rødt spor i serien "Løs Løs" eller Mysteriealarm - rødt spor i serien "Lille Dingo"Hvis man har lyst til at læse andre letlæste bøger om venner og spænding, kan det fx være Tre venner og en skat i serien "Løs Løs" eller i serien "Lille Dingo".