Bøger / faglitteratur til børn

Dinosaurer og andre forhistoriske dyr


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2009

af

af

Erik Damskier

d. 13. feb. 2009

Bøgerne er en del af en forlagsserie Min første faktabog. På bøgernes forside optræder et logo: "5+", der ikke forklares nærmere, men som passer med, at bøgerne henvender sig til børn i alderen 5-8 år, og må opfattes som fag-billedbøger, der kræver en oplæser for at give det rette udbytte.

Forfatteren har udgivet en lang række lignende fagbøger, bl.a. serien Tidsrejsen. Teksten er kortfattet og ikke egnet til selvlæsning. I Livet i havet får vi en hurtig indføring i havets mekanismer, de forskellige dybdezoner og eksempler på havets dyreliv. I Dinosaurer og andre forhistoriske dyr læser vi om jordens historie og livets udvikling med hovedvægt på dinosaurerne. I Insekter og spindlere fortælles om karakteristiske og interessante arter, om forskellen på spindlere og insekter og om sociale insekter. Fælles for alle 3 bøger er, at de lægger vægt på flotte billeder og opmærksomhedsskabende arter og situationer. Illustratoren er ikke krediteret, men billederne er meget farvestrålende og gedigent udført, og egnet som grundlag for "sidde-på-skødet" samtaler. Der er ikke mange detaljer, men der skabes et overblik over bogens emne. Bøgerne har indholdsfortegnelse og navneregister.

Der udkommer jævnligt bøger i samme genre, fra de første pegebøger over typer, som de her omtalte frem til egentligt fordybelsesegnede titler. Udvalget er faktisk meget stort.

Bøgerne egner sig ikke til undervisning, men vil gøre god fyldest som billedbøger for 5-8-årige.