Bøger / faglitteratur til børn

Diplodocus


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2003

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 29. aug. 2003

Der er næppe noget emne i skole- og børnebiblioteket, som er repræsenteret ved flere titler end dinosaurerne. De to nye bøger Triceratops og Diplodocus tilføjer da heller ikke noget nyt, men er et godt bud som supplement, eller hvis der skal skiftes ud i bestanden af bøger for de 9-12-årige. Teksten er ret kort, men giver ganske mange oplysninger. Opbygningen er ens for de to bøger: en indledning om fossiler, diverse afsnit om bygning, levevis og leveforhold samt afsluttende afsnit om placering geografisk og tidsmæssigt. En lille faktaside og ordliste slutter af. Teksten holder sig ikke stramt til kun en dinosaurart; der er små digressioner. Billedsiden er fiks: hvert afsnit, som er et tosides opslag, ledsages af et foto af et geologisk fund, som så kombineres med en tegning, der anbringer fundet i den geologiske kontekst. Eksempelvis vises et foto af diplodocus's æg eller triceratops's "næb", og tegningen giver så et bud på, hvordan redebygning eller spisning foregik. De to bøger egner sig udmærket til faglig læsning eller som en kort information om en specifik fortidsøgle.



Informationer og udgaver