Film / fiktion / drama

Disconnect


Beskrivelse


En ung dreng bliver mobbet, da et nøgenbillede han sender spredes på hele skolen. Et ungt par kommer i kløerne på en cyber hacker og en sensationshungrende journalist øjner et scoop om en ung mand, der sælger online sex.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2014

af

af

Ricki Elsgaard

d. 23. jan. 2014

Amerikansk drama (med thriller elementer) fra 2012. For dem der kan lide en vedkommende og realistisk fortælling, hvor handlingstrådene snor sig ud og ind mellem hinanden. Selvom temaerne er cyber hacking og mobning, mobiltelefoni og online sex, henvender filmen sig ikke direkte til unge, for hvem temaerne ellers vil vække genklang, men til et mere modent publikum. De unge kan naturligvis sagtens kigge med, og specielt i historien om mobning, vil de kunne finde materiale til en skoleopgave.

Vi følger en række skæbner, hvis historier flettes ud og ind af hinanden. Et ungt par får hacket deres kreditkort og ender i økonomiske vanskeligheder, en dreng mobbes nærmest i døden, da et nøgenbillede af ham spredes på skolen, og en sensationslysten journalist øjner et scoop med en historie om en ung mand der tilbyder online sex. Det er velspillet og -produceret og historierne er stort set alle vedkommende og realistisk skildret. Filmen fik ikke dansk biografpremiere men udkom direkte på dvd herhjemme, og det er en film der vil nyde godt af en aktiv formidling, den sælger ikke nødvendigvis sig selv.

Ensemblefilm som denne findes der utallige af. I stil og temaer minder den om, og vil tiltrække nogenlunde samme målgruppe som, de fremragende Todd Solondz film Happiness, 1998 og Storytelling, 2001.

Glimrende og vedkommende drama om folk med hverdags problemer. Vil oplagt kunne bruges af større skoleelever i forbindelse med opgaveskrivning om mobningens mulige konsekvenser.


Lyd & billede

Årg. [12], nr. 3 (2014)

af

af

Lorentz Celo

Årg. [12], nr. 3 (2014)