Spil / computerspil

Disgaea D2 - a brighter darkness


Beskrivelse


Rollespil. Laharl er overlord, men spørgsmålet er om han får han lov til blive ved med at være det? I et turbaseret rollespil, hvor figurerne udvikler sig undervejs afholdes kampe med stigende sværhedsgrad, hvorefter de kan helbredes på hospital og opgradere deres våben.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2017

af

af

Jacob Kobbernagel

d. 1. sep. 2017

De tre personer Prince Laharl, Etna, og Flonne kæmper mod spøgelser, monstre og andre væsner. De bliver stærkere, men kampene kræver også at de er nødt til at tænke stadig mere strategisk. Det er særligt egnet til tålmodige unge og voksne fans af japanske strategi-rollespil.

Figurerne får erfaring og udvikler deres evner i dette turbaserede rollespil ved at gå i kamp. I pauserne kan de købe våben, besøge et hospital og pleje deres sår eller de kan indsamle andre nyttige informationer. Efterhånden bliver det mere avanceret: man kan bruge kast med personer under kamp og senere har det betydning hvilken farve fjenden står på under et angreb i forhold til hvor meget liv der mistes. Det grafiske udtryk er i mangastil og musikken er rocket og der er gengangere.

Der er mange undermenuer og styringen af det turbaserede kampsystem er ikke særlig intuitiv. Der er guides til de forskellige kampteknikker m.m. Men selv efter at have gennemgået dem, er styringen svær at huske. Det er ikke et spil man straks er i gang med at spille. Det kræver tid, medmindre man er vant til store strategispil med mange menuer og valgmuligheder. PEGI: 12 og det kan spilles fra 13 år.

Der er lavet flere andre spil i Disgaea serien, bl.a. Disgaea 4 - a promise unforgotten.