Tandlægen Jan er kørt fast i sit ensformige singleliv. Da hans far dør bliver det starten på en rejse tilbage til barndommen i Odense. Her gemmer sig hemmeligheder, som trækker tråde op til nutiden. Til læsere af hyggelige romaner tilsat spænding.
Selv om det er mange år siden, Jan blev skilt fra Susanne, drømmer han stadig om at få hende tilbage. På tandklinikken sniffer han lattergas efter fyraften, forholdet til hans voksne datter er dårligt, og derhjemme venter kun hunden Walther. Efter farens død trænger opvæksten i Odense sig pludselig på, og han får nye vinkler på sit liv. For i farens efterladte ting befinder barndommens forbudte kasse sig. Jan åbner den og begynder at gå på opdagelse i flere mystiske ting omkring den store togulykke i 1967 og den såkaldte Bassesag, hvor et barn forsvandt sporløst midt i Odense centrum. Sideløbende ændrer han livsstil, begynder at løbe, taber sig og kaster sig ud i at møde nye venner og måske en ny partner.
Der er mange bolde i luften og rigtig fine anslag til flere af trådene i handlingen. Desværre er der i passager mange forklaringer og flere sætninger læner sig op af det klichéagtige. Det er heller ikke alle spor i bogen, der folder sig lige overbevisende ud. Men overordnet set er romanen hyggelig og let at læse.
Med en mand i centrum og den hyggelige stemning tilsat noget drama kan bogen minde om Karsten med KJens Petersens forlængede forår og Cecilie Overbye’s tidlige bog Jens Petersens forlængede forårMed en mand i centrum og den hyggelige stemning tilsat noget drama kan bogen minde om Karsten med K og Cecilie Overbye’s tidlige bog .