Under et Pride-optog bliver en mand stukket ihjel, men både offer og gerningsmand forsvinder, og ejeren af Traum Bar igangsætter sin egen efterforskning. For læsere af atypiske krimier med et flot, poetisk sprog.
Nørrebros nye bøssebar og natklub Traum og dens ejer Ulrich danner ufrivilligt baggrundstæppe for et voldsomt drab under årets Pride-festival. Der er ingen tvivl om, at gerningsvåbnet er en almindelig fileteringskniv, men ellers er der stort set ingen spor i sagen. På trods af en enorm mængde blod er såvel offer som gerningsmand nemlig forsvundet. Ulrich og hans veninde Jackie begynder at stille spørgsmål til det, der ellers hurtigt betegnes som hate crimes, og deres efterforskning fører dem på sporet af stoffer, dekadente sex-orgier og ikke mindst en farlig og skruppelløs seriemorder ved navn Acedia. Bogen er anden del i "Traum-trilogien".
En anderledes krimioplevelse med et forførende, malerisk sprog og et fint fokus på relationer og stemninger. Selve krimiplottet er mere fremtrædende end i første bind, men læsere, der normalt ikke læser krimier vil ikke blive unødigt forstyrret af mange efterforskningsmæssige detaljer og brutale mord.
Det er oplagt at læse første bind, Digterens dødMordet på Halland. Mordet på Halland har også et smukt og poetisk sprog, men mindre fokus på selve krimidelen og opklaringenDet er oplagt at læse første bind, Digterens død. har også et smukt og poetisk sprog, men mindre fokus på selve krimidelen og opklaringen.