Bøger / faglitteratur

Dit barn - de første 6 år


Beskrivelse


Om spædbarnets pleje, udvikling og sundhed, aktiviteter, leg og kommunikation, familieliv og parforhold, børneopdragelse i praksis. Henvender sig også til fædre. Indeholder også leksikon over almindelige børnesygdomme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2006

af

af

Laura Michelsen

d. 26. maj 2006

Ny bog om forældreskabet oversat fra norsk og bearbejdet af sundhedsplejerske ph.d. Else Guldager. Bogens første halvdel er inddelt i alderskapitler, det første år i tre kapitler, med gennemgang af samme fokuspunkter på forskellige alderstrin: udvikling, samvær, sundhed, mad, søvn. Særligt værd at nævne er de afsnit, der kaldes mors sider og fars sider i de tre første kapitler, om henholdsvis mors og fars tanker om og oplevelser med at blive forældre. Anden halvdel af bogen er inddelt i afsnittene: "Du og dit barn" om barnets psykologiske udvikling, opdragelse, særlige udfordringer, leg og rejser, "Parforholdet og familien" om samlivet efter fødslen, søskende, skilsmisse, dødsfald og sorg og "Barnets helbred" med sygdomsleksikon til sidst. Sammenlignet med klassikeren Bogen om barnet, der dækker samme aldersperiode, udmærker denne titel sig ved, at lægge stor vægt på de følelsesmæssige aspekter ved at få et barn og konsekvenserne for parforholdet. Man kan sige, at den første har lidt mere præg af lægebog, hvor denne har et lidt bredere sundhedsperspektiv og mere er en familiebog. Til gengæld medtager den intet om undfangelse og fødsel. Den er altså både et rigtig godt alternativ som børnegrundbog og et godt supplement til Bogen om barnet. Den har et enkelt og farverigt layout med flotte fotos af kære småbørn og en behagelig, læsevenlig sats.