»Jeg er tom, jeg er alene. Livet føles kun som en kamp mod sin egen smerte.« Dette er et citat fra et brev, Mari Uddberg skrev til en ven knapt et år, før hun hængte sig på sine forældres loftknap 21 år gammel. Hendes mor har udgivet denne bog med Maris breve og dagbøger fra en 5 års periode til minde om sin datter og først og fremmest til dem, der går omkring med angst, rædsel ogselvmordstanker. Den henvender sig mest til unge mennesker, som kan genkende sig selv i det, Mari har skrevet. Bogens sidste trediedel består af moderens dagbog fra det første halve år efterdatterens død. Den er skrevet, for at hun selv kunne arbejde sig gennem sorgen og fordi hun tror på, at de fleste selvmord er unødvendige, hvis man kan få folk til at søge al den hjælp, de kan fåog få dem til at tænke på de pårørende, der bliver ladt tilbage. Hun opfordrer til, at der dannes en forening mod selvmord og at der ligger en brochure allevegne med henvisning tilhjælpemuligheder. Bogens efterskrift afprofessor Ole J. Rafaelsen ser bogen som et vigtigt menneskelige dokument og et forsøg på at nedbryde muren af fordomme omkring psykiske problemer ogsygdomme. Bogen vil kunne interessere en bred kreds af både unge og voksne.