Bøger / skønlitteratur / roman

Dit mindste åndedrag


Beskrivelse


Romantisk fortælling om 35-årige Bianca, der vælger ægteskab i stedet for en balletkarriere. Da hun opdager, at manden er utro, flygter hun til Ibiza for at finde sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2017

af

af

Birgit Sloth

d. 26. apr. 2017

Romantisk skæbnedrama om en yngre italiensk kvinde der flygter til Ibiza, da hun opdager, at ægtemanden er hende utro. En roman om at finde sig selv. Med fokus på krop og udseende er den mest for yngre kvindelige læsere.

35-årige Bianca vælger ægteskab i stedet for en balletkarriere, og derfor falder hendes verden sammen, da hun opdager, at manden er hende utro. Hun opsøger sin afdøde mors veninde, der har fundet en fredfyldt tilværelse på Ibiza. Hendes dansetalent opdages, og hun møder kærligheden. Den italienske forfatter har tidligere udgivet trilogien "Italienske nætter" og 2-binds værket "Før og efter dig".

Bianca er et drømmebillede af en moderne, frigjort kvinde i et overklassemiljø. Udseendet er altafgørende og beskrivelser af baller, bryster, hår og tøj flettes ind i handlingen. Hun har en nær veninde som altid støtter hende, og alle betages af hendes skønhed. Det særlige hippieagtige miljø på Ibiza beskrives som en unuanceret drømmetilværelse, og hverken miljø eller karakterer virker troværdige. Sproget er letløbende og opbygger spændingseffekter. Den sensuelle forside signalerer erotisk roman og er dermed ikke så dækkende for indholdet.

Italienske nætter. [Bind] 1 og de følgende bind udkom i bølgen af erotisk litteratur. "Det mindste åndedrag" er ren romantik og minder mere om Victoria Holts bøgerItalienske nætter. Bind 1 : Venedig.