Sjældent har jeg oplevet så dårende dejlige digte som disse. En poetisk fortælling i snapshots. Fragmenter af liv og følelse helt enkelt og uendelig præcist udtrykt. Formen er haikuagtig kort og koncentreret med rytmiske bogstavrim, der trænger ind i kroppen og driver læsningen fremad, så de 125 sider på én gang føles som et splitsekund og et gennemoplevet liv. Mange af digtene følger et mønster, der kan beskrives som en handling eller et udsagn efterfulgt af mere eller mindre selvopfundne substantiver eller lange tillægsformer af ord, der enten sammenfatter eller kommenterer det foranstående. "På en stor sten / I strandkanten / Hofte ved hofte / Lynledende". "Rødt skibsskrog / Fanger sen / Solnedgang / Dystertrustent". Andre steder er det som falder ordene ind over hinanden, lige som personerne falder ind i hinanden "Han får hende / I hovedet som en / Bold der er kastet...". Møde og afsked, henimod og væk fra, længsel og ensomhed er de væsentlige temaer i denne samling og i Juliane Preislers forfatterskab generelt. Det er en vidunderlig oplevelse at læse disse digte, og jeg er ikke i tvivl om, at de med den rette formidlingsindsats kan få et bredt publikum af både unge og gamle, mænd og kvinder. Det er Juliane Preislers tiende digtsamling siden hun debuterede i 1983 som 24-årig. Hendes produktion rummer også romaner og børnebøger.