Spil / computerspil

Divinity - original sin


Beskrivelse


Rollespil. Du er Source Hunter og må begive dig ud på en farefuld færd, hvor du blandt mange udfordringer står ansigt til ansigt med mord, forbudt magi og en blodtrøstig drage. Spil i singleplayer-mode eller sammen med en ven i split-screen multiplayer. Lav dine eget adventurespil og del det med vennerne online.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2015

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 26. okt. 2015

Du er Source Hunter og må begive dig ud på en farefuld færd, hvor du blandt mange udfordringer står ansigt til ansigt med mord, forbudt magi og en blodtrøstig drage. For børn fra 12 år, unge og voksne.

Man starter spillet med to karakterer som man selv kan tilpasse. Disse to karakterer sendes ud for at løse en simpel mordgåde, men snart vokser opgaven til en kompliceret jagt på brugere af den farlige magi, The Source. Spillet er et meget stort turbaseret 3D RPG, som rummer både singleplayer-mode og ikke mindst cooperativ multiplayer med split-screen. Foruden betydelige opdateringer i det grafiske udtryk er spillets baggrundshistorie blevet genskrevet, ligesom der også introduceres nye karakterer med tilhørende ny voiceacting. Spillet tilbyder en editor som brugeren kan lave sine egne RPG-adventures og publicere dem online. Sproget er engelsk.

"Divinity - original sin" (enhanced edition) er et komplekst og udfordrende RPG som tilbyder timevis af underholdning, fornøjelse og udfordringer. Man kan sikkert finde grafisk flottere spil på markedet, men man finder ikke mange spil med så megen dybde, velovervejet kompleksitet og ikke mindst humor. Et must for RPG-fans. PEGI: 16 med ikon for vold. Kan spilles af børn fra 12 år, unge og voksne.

Kan minde om Dragon age (Playstation 3), som måske er lidt flottere rent grafisk, men som ikke rummer samme dybde og kompleksitet.