Spil / computerspil

DJ hero


Beskrivelse


Simulationsspil. Hvis du syns at Guitar Hero-spillene efterhånden er for lette og den tunge rockmusik ikke lige er dig - så er dette spil måske noget for dig! Her er de tunge rock-numre nemlig skiftet ud med electronica og hip hop. Du skal pitche, scratche og crossfade korrekt i takt til musikken. Der er 96 mixede numre af folk som Daft Punk, 2Pac, JAY-Z og Public Enemy.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2009

af

af

Finn Christiansen

d. 24. nov. 2009

Xbox 360, Wii. Musikspil i stil med Guitar hero-serien, hvor guitaren er skiftet ud med en medfølgende "turntable", som man på DJ-manér kan mixe og scratche på. Målgruppen er fans af electronica og hip hop. DJ-konceptet kræver lidt øvelse, men når først man har fattet styringen, er sværhedsgraden overkommelig. Spillet kan magtes fra ca. 10 år. PEGI: 12+ og ikon for grimt sprog. Sproget er engelsk.

Der har efterhånden længe været efterlyst et nyskabende Guitar hero-spil - og det må man sige er kommet nu! I DJ hero er de tunge rock-numre skiftet ud med electronica og hip hop. Spillets gameplay ligner grundlæggende guitar-versionerne, hvor man skal ramme de rigtige toner i den rigtige rytme. Her er det blot pitching, scratching og crossfading, man skal kontrollere, i stedet for guitarens bånd eller de korrekte trommer. Og det fungerer ganske overbevisende, når først de indledende forsøg er overstået. Det kræver en seriøs omgang øvelse og tålmodighed at komme i gang, men der er en fin tutorial med selveste Grandmaster Flash, som anbefales at gennemspille. Den medfølgende "turntable" virker nogenlunde solid. Teknikken kan der ikke sættes en finger på. Udvalget af numre er meget fornemt. Der er 96 mixede versioner, hvor navne som Daft Punk, 2Pac, JAY-Z, Public Enemy og mange flere sætter et højt kvalitetsniveau i udvalget.

DJ hero minder om Guitar hero- og Rock band-spillene, men er alligevel helt unikt, endnu.

Et fremragende musikspil, der emmer af kvalitet som forgængerne i Guitar hero-serien. DJ-konceptet rammer en ny målgruppe og giver serien et tiltrængt og velvalgt løft.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2009

af

af

Ole Bisbjerg

d. 23. nov. 2009

PS2, PS3. Musikspil. En ny type musikspil, som vil appellere til børn og unge med DJ ambitioner. DJ hero indeholder mere end 93 sange - mixede af nogle af tidens største kunstnere i genren. Der kan downloades flere sange til PS3-versionen. For børn og unge fra 12-18 år samt voksne. PEGI: 12 med ikon for voldsomt sprog. Vil dog ikke genere danske børn. Sproget er engelsk. For 1-2 spillere samt mulighed for online spil.

Gameplay i spillet minder om "Guitar hero" konceptet. Men i DJ hero skal spilleren forsøge at ramme de rigtige farver (scratche) på den medfølgende trådløse pladespillers (controller) 3 farvede knapper. Man kan også mixe flere sange indover hinanden og skifte imellem rytmer, bas osv. Det er også muligt at lægge lydeffekter på. Alt sammen noget der hører til en DJ's arbejde. Men man kan altså ikke lave sine egne mixes fra bunden. Der er meget at holde styr på med få knapper, men DJ hero har et brugervenligt interface. Der er 5 sværhedsgrader, men det er svært at ryge ud, før man er på expert. En kendt feature fra "Guitar hero" er at skabe sin egen virtuelle musiker (DJ), der kan klatre op ad rangstigen. PS3-versionen har den bedste grafik og de bedste loadtider.

DJ hero er første spil på markedet af denne type, men det basale gameplay er det kendte og elskede fra "Guitar hero"-serien.

DJ hero har en sjov og ny tilgang til musikspilgenren. Spillet rummer mange muligheder og tilbyder forskellige spiltyper. Der er således garanti for mange timers udfordring og underholdning foran pladespilleren (controlleren) og konsollen. Anbefales.


Politiken

d. 12. mar. 2010

af

af

Simon Lund

d. 12. mar. 2010