Dette er forfatterens debut, den var en bestseller, og primæromtalen af den har drejet sig om, hvorvidt romanens aldeles gale og diktatoriske chefredaktør for modebladet "Runway", Miranda Priestly, skulle være et (meget ondskabsfuldt) portræt af amerikansk Vogue's redaktør, Anna Wintour, som forfatteren har arbejdet for. Desuden er der også en filmatisering med Meryl Streep, som bedyrer, at Ms. Wintour skam ikke er modellen. Men hvordan er så selve romanen? Den handler om en pige, Andrea, der gerne vil til New York og skrive for et anset tidsskrift. Hun ender som assistent for førnævnte frygtede bladdronning, og hele historien går ud på "hvad forlanger Miranda næste gang?". Meget af handlingen foregår i Starbucks for at hente Mirandas morgen-latte, i firmalimousinen i NY's gader for at finde et eller andet til Miranda; derudover hører læseren meget om mærkevarer (Manolo'er og Jimmy'er) og om vores hovedperson nu sælger sin sjæl til djævelen ved at give efter og gå i det påbudte designertøj. Historien ender godt nok, Andrea kommer videre i denne så kommercielle verden, da hun sælger alle designertingene, hun fik hos "Runway". Alene bogens stærkt-pink omslag signalerer ultimativ chick-lit, men jeg synes, at Marian Keyes både skriver bedre og giver sine figurer mere varme, og Helen Fielding er sjovere og har rigtig selvironi. Letlæselig og lettilgængelig underholdning.