Amerikansk western fra 2012 af instruktøren Quentin Tarantino. Målgruppen er dem, der holder af den typiske "Tarantino'ske" måde at skrue film sammen på, med en overflod af cool dialog, overdreven grafisk vold, veloplagt humor og alle løjerne sat ind i en kitschet b-films ramme.
Django og hans elskede Broomhilda er slaver og er blevet skilt fra hinanden. Han bliver befriet af den veltalende tidligere tandlæge Dr. Schultz, der nu ernærer sig som dusørjæger, og så går jagten ind på, ikke blot at dræbe de onde Brittle brødre, der i sin tid skilte det elskende par fra hinanden, men også på, at befri Broomhilda, der er slave på det berygtede Candyland. Sædvanen tro, har Tarantino lavet en helt igennem cool film. Han formår den sjældne kunst, at forene kunstneriske ambitioner med popcorn mainstream og sætter sin helt egen signatur på alle sine film. Publikum elsker det, og det gjorde anmelderne også denne gang, og filmen blev foruden at vinde Oscar også nomineret til alverdens andre priser.
Selvom Tarantino har skrevet originalmanuskriptet til filmen, bygger det naturligvis løst på det spaghettiwestern univers der blev skabt af Sergio Corbucci (og Franco Nero) i bl.a. Django, 1966. Sammenlignet med Tarantinos andre film, minder den meget i stilen om Inglourious basterds, 2009 (hvori Christoph Waltz i lighed med i Django også vandt en Oscar).
Eminent flot og stilsikker Tarantino film, der vil nå en meget bred brugergruppe og som man roligt kan indlemme i sin samling.