Med dette bind er vi nået til 4. del af udviklingsromanen om drengen Iver. Hvor de første bind beskrev barndom og skolegang er det nu den voksne mand vi møder. Iver er blevet folkeskolelærer,gift med Rigmor og far til to små børn. Iver er fortsat politisk aktiv, overbevist anti-fascist og bliver hurtigt involveret i illegalt arbejde. Det belaster ægteskabet, men Iver føler ikke der ernoget valg og fortsætter med fremstilling af illegale blade. Efter at være blevet stukket bliver han anbragt i Vestre Fængsel, og derefter må han hele turen igennem Horserød - over tysk fængsel -til Sachsenhausen og til sidst Neuengamme inden han hentes hjem med Bernadottes hvide busser. Romanformen er næsten opgivet, og der fortælles i en strøm om de umenneskelige forhold. Det er den oftefortalte historie om ufattelig råhed og ydmygelse, men det er fortsat gribende og nødvendig læsning. Iver overlever kulde, sult og fornedrelse og bogen skildrer godt de kaotiske forhold da detendelige sammenbrud eren realitet. Selve hjemkomsten beskrives kun i glimt, ikke overraskende havde Rigmor fundet en anden. Bogen fremtræder med forsideill. af Per Ulrich, godt tryk og layout. Deter en serie, som stærkt og indigneret beskriver urimeligheder, og den kan læses af mange.