Sebastian går i 2.G. og klarer sig egenlig meget godt i skolen, men det der virkelig driver ham er hurtige penge og hurtige biler. En weekend går det galt. Helt galt. God og tankevækkende bog for drenge fra 14 år.
Sebastian lever et liv på overfladen. Går i 2.G om dagen, sælger lyssky varer efter skoletid og henter af og til sin storebror med Downs syndrom fra aflastning hos Jackie. I weekenderne er han sammen med Anton, og så handler det om damer, drinks og hurtige ture i stjålne biler, som de altid leverer tilbage. En fredag aften går det galt i en Golf og Sebastians liv bliver fuldstændig ændret. Historien er fortalt i et kort og billedskabende sprog. Den er inddelt i korte, nummererede kapitler med megen dialog, og forklarende flash-backs skrevet med kursiv.
Bogen giver en fin beskrivelse af Sebastians oplevelser og overvejelser, både før og efter den skelsættende hændelse. Den er gribende og velfortalt, og på én gang kortfattet og nuanceret. Den vil også være god til emnelæsning og samtale.
Forfatterens tidligere bøger MinusmandPlusmandI et andet liv og Plusmand foregår i det københavnske bande- og rockermiljøet, men indeholder de samme temaer. Læs også Palle Schmidts I et andet livForfatterens tidligere bøger Minusmand og foregår i det københavnske bande- og rockermiljøet, men indeholder de samme temaer. Læs også Palle Schmidts I et andet livForfatterens tidligere bøger Minusmand og Plusmand foregår i det københavnske bande- og rockermiljøet, men indeholder de samme temaer. Læs også Palle Schmidts .