Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Død og citronmåne


Beskrivelse


Mattis gider ikke hente mælk og toiletpapir hos købmanden, så faren må af sted efter varerne. Han kommer bare ikke tilbage, for på vejen bliver han kørt ned og dræbt. Er det på en måde Mattis skyld, at faren dør? Det synes Mattis.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2014

af

af

Jesper Holtoug

d. 23. sep. 2014

Mattis gider ikke hente mælk og toiletpapir hos købmanden, så faren må af sted efter varerne. Han kommer bare ikke tilbage, for på vejen bliver han kørt ned og dræbt. Er det på en måde Mattis skyld, at faren dør? Det synes Mattis. Alvorlig og spændende læsning for 12-14-årige.

Historie om nogle unge, der på forskellig måde rammes hårdt af virkeligheden. Hovedpersonen, den 12-13-årige Mattis, har efter sin fars pludselige død mistet lysten til alt det, han tidligere holdt af, for alt sammen minder ham blot om sin far. Det værste af det hele er, at moren og lillesøsteren ser ud til at få det bedre og bedre. Er faren ved at blive glemt? Vil moren få en ny kæreste? Og hvorfor kan den skøre, fodboldtossede nabo-pige ikke lade ham være i fred?.

Voldsom og realistisk fortælling, der skærer sig ind i hjertet. Nok er bogens tema meget alvorligt, men der er kræfter omkring hovedpersonen, som gerne vil hjælpe. Der er faktisk også lyspunkter forude. Og så er der andre, der også har det hårdt. Selvom ensomhed, sorg og vrede er beskrevet meget stærkt og levende, er det samtidig en spændende, genkendelig og tankevækkende fortælling fuld af håb og livsmod.

Mest nærliggende er det at sammenligne med Mette Vedsøs: Stav til psyko, som også kredser om fodboldtemaet og tilværelsens hårde sider.