Død på kredit

Denne bog er til de læsere, der ikke er bange for at kaste sig ud på det dybe vand med en særegen sprogoplevelse. Man skal være forberedt på et sprog, der maler med mørke farver og fortæller i grove men udtryksfulde skitser om gru og elendighed i Paris' fattigkvarterer før 1. verdenskrig.

Céline var en kontroversiel litterær skikkelse fra mellemkrigstiden frem til efter 2. verdenskrig. Han er mest kendt for Rejse til nattens ende, 1932, 1999 nyoversat af Lars Bonnevie. Derudover findes på dansk en trilogi (1. bind: Fra det ene slot til det andet, 1997 om flugten gennem et krigshærget Tyskland til Danmark). I Død på kredit, 1936 er vi tilbage ved hans barndom og ungdom i de allerfattigste kvarterer i Paris med en tur omkring England. Det er et fræsende, snakkende, vulgært, fabulerende fortællesprog, der bevæger sig vildt ud ad den ene tangent efter den anden. Det er galskab, det er elendighed ud i ekstremerne, og det er faktisk som bagsideteksten påstår som at se en film med noget usammenhængende klip. Der er obskøne situationer beskrevet i alle detaljer, der er feberfantasier syrede ud i det overgroteske. Men der er også menneskelighed og næsten idylliske søndage ved flodbredden, der dog uundgåeligt barokt afbrydes.

Céline ligner ingen anden, anmeldere siger Rabelais måske Zola.

Det er en enestående udgivelse i al sin sære men meget gennemførte stilistik.

Læs hele vurderingen