Her er interessant nyt til dem, der læser danske historiske romaner og til dem, der generelt følger med i nye danske skønlitterære udgivelser.
i 1817 bliver Jan Leton, en sort slave fra Charleston, sat af i Skagen som en gave fra en amerikansk kaptajn til byfoged Lund. Jan lever i byen indtil 1827 og er med til at grundlægge Skagens første plantage. Denne historie danner delvist basis for Ventzels roman, hvor han også inddrager fiskerdatteren Marie. Hendes stedmor drukner sig, faderen bliver syg af sorg og skam, og den døve halvbror forsvinder. En dramatisk scene med fine baggrundsskildringer er nu sat, i starten mystificeres man lidt, hvad er sammenhængen mellem de to skæbner? Da Marie kommer i huset hos Byfogeden og skal være tjenestepige hos hans kone, væves de sammen. Jan tilpasser sig omend vanskeligt sine nye meget ændrede levevikår, lærer både sproget at kende og brændevinen lidt for godt. Skildringen af det ubarmhjertige liv i det lille fiskersamfund er både interessant og engagerende. Læseren oplever både de voldsomme hændelser ved strandingerne og stille aftener omkring ovnen. Både Marie og sorte Jan står lyslevende for én.
Jeg er godt klar over, at både Vibeke Grønfeldt og Smærup Sørensen skriver helt anderledes, men også de får et forsvundet miljø ukendt for mange til at leve.
Flot debut med en god og farverig og helt anderledes historie.