Døden fra Bedford er en fiktion om en epidemi og menneskers magtesløshed over for bekæmpelsen af den. Handlingen foregår på et hotel i Australien. Her arbejder Sandy, mens hun læser til læge.Hendes ven, Colin, tager notater til hende, når hun på grund af arbejdet må forsømme studierne. Netop nu har de epidemiologi med foredrag ved en berømt forsker, Mary Auken. Derigennem får læserenviden om tidligere tiders epidemier. Da sygdommen bryder ud, lukkes hotellet, og Mary Auken og Sandy må sammen med et par lokale læger pleje de syge med fare for deres eget liv. Sandy rammes også,men er en af de få, der står krisen igennem. - Beskrivelsen af sygdommens opståen og hastige udbredelse til andre verdensdele er spændende og voldsom og udgør sammen med Roald Als' illustrationerdet bærende, positive element i historien. Stregtegningerne fremhæver de barske situationer, der opstår under epidemien. Personerne, derimod, står svagere - uden mange nuancer. Bogen har enlæsevenlig sats, og densproglige udformning gør den egnet fra omkring 5. kl.