Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Døden i dine øjne


Beskrivelse


15-årige Jem ser den dag, en person skal dø, i deres øjne. Hun er udstødt både som plejebarn og på grund af sin evne, som stopper hende i at være tæt på andre. En dag møder hun Spider, og langsomt bliver de venner. Men hans dødsdato er kun to uger væk.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2011

af

af

Sanne Caft

d. 30. sep. 2011

Spændende ungdomsroman, der handler om udstødelse og ensomhed. Alt kombineret i en spændende cocktail, der nok skal tiltale målgruppen på piger og drenge fra ca. 15 år.

Rachel Ward er ikke oversat til dansk tidligere, men med Døden i dine øjne er der absolut basis for at få flere titler fra hendes hånd. Fortælleren er den 15-årige Jem, hvis narkoman-mor er død og hvis liv generelt er miserabelt. Og så er der yderligere den faktor, at når hun ser folk i øjnene, ser hun deres dødsdato. Hun lever livet som randeksistens, og en dag møder hun den småkriminelle Spider, der ligesom hende er marginaliseret. Og som kun har få uger tilbage at leve i. En dag ser hun, at alle omkring hende har dags dato i deres øjne. Alting eksploderer, og snart er de to på flugt, mens deres forhold langsomt udvikler sig. Sproget er direkte og fint til målgruppen og oversat til et mundret dansk. Forsiden er perfekt med et blodrødt stirrende øje på en baggrund af et mylder af tal. God bagsidetekst, der klart formidler romanens indhold og tone.

Mange ungdomsromaner handler om at have en evne, der gør en til outsider og som forpligter en til at tage ansvar. Om den svære ungdomstid, eksistentielle spørgsmål og spørgsmålet om liv og død. Denne gør det med et twist af spænding og neglebidende uafvendelighed, mens man som læser spekulerer på, om Jem når at redde Spider.

Ungdomsroman om skæbne, død og eksistens. Velfungerende skrevet, spændende og underholdende. Fin for- og bagside. Forfatterens første roman på dansk.


Jyllands-posten

d. 14. okt. 2011

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 14. okt. 2011