Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Døden lyver aldrig


Beskrivelse


Raven og Zeph er døde, men "lever" nu i Efterlivet. De må forsøge at stoppe Dommedag, og det indebærer en ekspedition til dødsriget Hades. Men Underverdenens hersker lider af jalousi, og ingen er tilsyneladende til at stole på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2018

af

af

Vera Hollerup

d. 31. aug. 2018

Her er andet bind i den dødspændende fantasyserie for 12-16-årige, "Fortællinger fra Døden". Den unge kvinde, Raven, er efter sin død overgået til Efterlivet og er blevet udnævnt til sjælehenter.

Den 16-årige pige, Raven, er efter sin død endt i et Efterliv, hvor man på forskellige måder eksisterer videre. I henhold til forskellige årsager og regler bliver de døde tildelt forskellige hverv, der skal udføres i forskellige regioner af efterlivet, der fx omfatter Helvede, Himlen og Hades. Disse områder styres af forskellige fremstående personer som Livet, Døden, Lucifer og Gud. Raven er blevet gode venner med Zeph, en dæmon fra Helvede. Dommedag er på vej, og både Raven og Zeph må gøre et desperat forsøg på at standse den. De må kæmpe både mod døde og levende, og de kan ikke stole på de magtfulde personer i Underverdenen. Det er svært at navigere blandt de mange intriger, når man ikke kender ven fra fjende.

Det er en spændende og fantasifuld bog, der har sine egne og originale fortolkninger af de religiøse myter, Himmel, Helvede, Gud, Satan, engle og dæmoner. De højtstående personer i under- og oververdenen er skildret som væsener med menneskelignende problemer og følelser. De mange indviklede regler for, hvad man må og kan i Efterlivet er levende og underholdende skildret. Et forfriskende og fascinerende indblik i Efterlivets vilkår.

Kenneth Bøgh Andersens fantasy-serie "Djævlekrigen" anbefales hermed. Den handler også om Himmel og Helvede.