Bøger / skønlitteratur / krimi

Døden på stranden


Beskrivelse


Krimi. Politimanden Matthew Venn konfronteres med sin egen fortid i en religiøs sekt, da han skal løse gåden om en knivdræbt mand på stranden ved Devon kyst. Det lille lokalsamfund gemmer på flere hemmeligheder, end han aner.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2019

af

af

Helle Winther Olsen

d. 27. sep. 2019

Godt nyt for enhver med hang til en god britisk krimi fuld af stemning, atmosfære og naturbeskrivelser fra den engelske countryside. Forfatteren til den filmatiserede Vera Stanhope-serie, introducerer her en ny hovedperson, efterforskeren Matthew Venn i denne North Devon-krimi.

En mand findes knivdræbt på stranden, og da han ikke umiddelbart er kendt i lokalmiljøet, kommer politiet under ledelse af Matthew Venn på et større efterforskningsarbejde. Det fører Venn i to retninger: til områdets aktivitetscenter, hvor den dræbte i en kort periode arbejdede som frivillig og til det strenge trossamfund, han selv blev udstødt af som ung. Hvordan disse spor skal forenes, kompliceres yderligere af, at hele to unge kvinder med Downs syndrom forsvinder fra det aktivitetscenter som ledes af Matthews egen mand.

På klassisk britisk og fineste vis er der tale om en krimi, der giver sig tid til at udfolde historien og relationerne mellem de involverede parter og ydermere indlejrer intrigen i et pragtfuldt landskab. Cleeves er en fremragende skaber af nuancerede, lidt kantede personer, og selv om der naturligvis begås forbrydelser i romanen, svælges der ikke i dramaet. En rigtig atmosfærekrimi, som det er en fornøjelse at være i selskab med - og som giver næring til Devon-rejseplaner.

Atmosfære og naturbeskrivelser er ligeledes i top i den fremragende serie om Ruth Galloway, hvor 1 bd. er Pigen under jorden. Afprøv også stemningsfulde Robert Galbraith og Reginald Hill.


litteratursiden.dk

d. 12. nov. 2019

af

af

Lene Jensen

d. 12. nov. 2019

Cleeves nye serie er en gedigen britisk krimi med et godt plot og et velfungerende persongalleri. Det er med dette første bind som med så mange andre indledninger, man skal lige skal lære både omgive...


Politiken

d. 11. dec. 2019

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 11. dec. 2019