Bøger / skønlitteratur / roman

Dødens karteller


Beskrivelse


Den amerikanske præsident og hans rådgivere iværksætter en dristig operation, som én gang for alle skal stoppe de colombianske narkokartellers virksomhed gennem en kombineret indsats fra CIA, FBI, militæret og den nyeste teknologi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2004

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 4. juni 2004

Genudgivelse af 6. del (kronologisk ift. handlingen) af 12-binds spændingsserien med Jack Ryan - agent, sikkerhedsrådgiver og senere præsident for USA. Bogen og de øvrige bind er tidligere udkommet på skiftende forlag og i bogklubber, og flere er filmatiserede - også denne med Harrison Ford i hovedrollen. Plottet i bogen er USAs ikke altid lovlige metoder i kampen mod Columbias kokainkarteller. Bogen skifter konstant med beretninger fra flere forskellige steder og persongruppers indsats. På den måde følger læseren samtidig både de politiske overvejelser og beslutninger, de menige i aktion og kokainkartellernes folk, og det gør læsningen mere intens, men kræver samtidig også mere af læserne. Jack Ryan bliver konstitueret i en høj stilling i CIA, og må i sidste halvdel af bogen på banen for at rede trådene ud og afsløre skurke på begge sider. Der er fuld knald på spænding og action, samtidig er plottet absolut realistisk, så læsere af spændingsbøger vil have nogle gode timer med bogen. Kun er beskrivelser af våben og alle handlinger meget grundigt beskrevet, og de mange detaljer af drejebogsagtig karakter tager lidt af tempoet ud af romanen. Jeg kan kun finde 9 bind i serien oversat til dansk, idet der stadig ser ud til at mangle oversættelser af 3., 5. og 12. del Var det ikke en idé at gøre serien komplet?.