Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Dødens mange facetter : noveller


Beskrivelse


Noveller som springer mellem science fiction, krimi, gys og humor, og fortæller en række historier hvis pointe alle har noget med død at gøre.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2009

af

af

Vera Jensen

d. 2. juli 2009

Bogen henvender sig til unge og voksne læsere fra 12 år, der godt kan lide science fiction, gys, krimier og i det hele taget spændende historier med overraskende slutninger. Bogen vil nok kræve lidt formidling, da den nydelige - men lidt neutrale forside ikke er typisk for en Dennis Jürgensen-bog.

Dennis Jürgensen er en af vore bedre science fiction- og gyserforfattere, og denne samling viser rækkevidden i hans talent. Selvom novellerne er meget forskellige, bærer de alle præg af talent, fortælleglæde og solidt skrivehåndværk. Hans skrivestil er flydende i et velafbalanceret og varieret sprog med gode mundrette replikskifter. Altsammen bærer umiskendeligt præg af Dennis Jürgensens personlige stil. Bogen består af 18 noveller af forskellig længde og genre. Størstedelen er science fiction- og kriminoveller, herudover er der et par noveller, der er sværere at rubricere. Forfatteren fortæller i bogens forord, at han har skrevet disse noveller gennem flere år imellem romanerne. Da han samlede dem til udgivelse, fandt han, at døden i en eller anden form var et fællesbegreb for alle historierne, og derved opstod samlingens titel.

Læsere af denne bog vil også have glæde af andre af Dennis Jürgensens bøger som fx Kadavermarch, 1991 og Kadaverjagt, 2006.

En meget underholdende og til tider tankevækkende samling historier, der er god at tage med i sommerhuset eller på stranden. Bør nok læses i små bidder, men fans vil sluge den i et stræk.


Weekendavisen

d. 14. aug. 2009

af

af

Damian Arguimbau

d. 14. aug. 2009


Himmelskibet

Nr. 21 (2009)

af

af

Thomas Winther

Nr. 21 (2009)